Hvor meget koster gele-negle?

Hvis man vil have ordnet sine gele-negle af en professionel, ligger prisen på i omegnen af 500-600 kroner for et sæt negle. Sådan som tommelfingerregel i hvert fald.

Det er omtrent samme pris, om man vil have lavet acryl-negle eller hellere vil have gele.

Hvis man synes, at det er for mange penge, kan man enten lave sine negle selv eller prøve at finde nogen, som kan gøre det billigere.

Hvis man vil have billigere gele-negle, kan man prøve at opsøge nogle af kosmetologskolerne eller negleteknikeruddannelser og finde en studerende, som gerne vil tjene lidt penge i fritiden. Eller også kan man søge på steder som Trendsales, Jubiis debatforum eller Den blå avis, hvor der som regel er mange opslag fra nogen, som gerne laver negle for 3-400 kroner.